Den 5. november skal der igen være præsidentvalg i USA, og hele verden følger med, når supermagtens nye leder skal vælges.
Jesper Steinmetz zoomer ind på sine erfaringer fra det udenlandske korrespondent-liv i USA.
Han tager os med til præsidentvalgkamp, på besøg hos Donald Trump i Det Hvide Hus, til naturkatastrofer, Oscar-uddeling og til de fattigste hjørner af USA.
Steinmetz, der fra 2010-2023 var TV 2’s faste USA-korrespondent, og har produceret reportager til de danske tv-seere fra 48 stater, ved om nogen, hvad der rører sig ’i kulisserne’ og blandt den amerikanske befolkning.
Han har skrevet bogen “Live fra Amerika”, der netop zoomer ind på hans erfaringer fra det udenlandske korrespondent-liv i USA.
Foredraget er et samarbejde mellem Kulturhuset Bispen & LOF Syd.
Billetter á kr. 100 kan købes af medlemmer og ledsagere. Max. 2 billetter pr. køb.
Personaleforeningen har reserveret et begrænset antal billetter med en rabat på kr. 25 pr. billet.
Billetten fra Place2Book gælder som indgangsbillet og skal forevises ved indgangen.